Hvordan er 'Den Danske EPJ' evalueret? Gennemgang af de danske EPJ-evalueringer i perioden 1987 - 2008

PrintPrint
Oplægsholder
Navn: 
Jens Erik Warfvinge
Stilling: 
EPJ-konsulent
Firma/organisation: 
Aarhus Universitets Hospital
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Der er ikke en generelt accepteret måde at evaluere EPJ på i Danmark, stort set alle bruger deres egen metode
2: 
Negative evalueringer er næsten ikke eksisterende. Der evalueeres næsten aldrig på økonomi, funktionalitet eller kvalitet.
3: 
Evalueringer af klinisk brug af EPJ, læses sjældent af andre og bruges aldrig i nationale evalueringer.

Indlægget udspringer af mit masterprojekt på Aalborg Universitet i Sundhedsinformatik (afleveres ultimo maj 2012): "EPJ i Danmark før regionsdannelsen i 2007. En undersøgelse af evalueringer af Elektronisk Patientjournal i klinikken" Vejleder Rolf Nikula. Jeg sender gerne et eksemplar allerede nu, da det stort set er færdigt.

Opgaven indeholder en gennemgang af den danske epj-historie op til ca. 2008 (med lidt op til 2012) for at identificere projekter og dermed de evalueringer der er lavet.
Dernæst en gennemgang af evalueringer og rapporter jeg har kunnet finde med henblik på at identificere metode og teori. Hvilke emner der er evalueret på og hvilke der ikke er evalueret på, og om evalueringen er læst/citeret af andre.
Endelig et forsøg på at forklare hvorfor evalueringer skrives som de gør og hvad de efterfølgende bruges til, ud fra skrifter fra Magtudrenings projektet.
Til allersidst en grundigere historisk gennemgang af specielt interessante emner i den danske epj-historie: HEP-projektet, EPJ-Observatoriet, G-EPJ m.fl. og afsluttet med en lang litteratur liste over de publicerede danske skrifter om epj.

Jeg vil gerne gennemgå mine resultater omkring evalueringspraksis i perioden, da det matcher ovenstående tema. Hvis det ønskes kan jeg godt gennemgå det på engelsk.

Jeg har identificeret 111 evalueringer af klinisk brug af EPJ i Danmark i perioden, af dem er det lykkedes mig at få fat på de 95. Af de 111 er 94 lavet af amter/sygehuse, de sidste 17 er skrevet på universiteter og læreanstalter.
De lokaliserede rapporter bruger 26 forskellige metoder, og er alle, borset fra én, kvalitative eller kombinations design (mixed method). Hos de 27 der bruger spørgeskema, varierer antallet af spørgsmål mellem 3 og 120, med et gennemsnit på 32. Syv af de 27 opgiver ikke svarprocent, hos resten svinger den mellem 32% og 92%, dog er der enkelte underspørgsmål, hvor svarprocenten er nede på 10%.
På samme måde med interview, der bruges i 45 af rapporterne, her angives: telefon interview, focusgruppe interview, enkeltpersons interview, forskellige grader af strukturerede interview og forskellige interview guides og der bruges dagbøger.
Der er en række emner der aldrig berøres (funktionalitet, økonomi, kvalitetssikring mm.), og fiaskoer evalueres aldrig offentligt.
Ingen af de nationale epj-rapporter bruger i øvrigt disse evalueringer.

Pointen er, at disse evalueringer er den eneste reelle viden, vi har om hvordan epj fungerer og hvad vi som skatteyderer får for vores skattepenge; men hvis de ikke kan sammenlignes og de ikke citeres, hvad er så deres samfundsmæssige værdi?

 Jeg mener ikke at der er et emne på årets observatorie der kan rumme et direkte historisk indlæg om 'EPJs historie i Danmark - fra 1977 til 2007'. Ellers har jeg også data til dette.