Sygeplejersker bruger meget tid på dokumentation - er det spild af tid?

PrintPrint
Oplægsholder
Navn: 
Birgit Bækmann Jeppesen
Stilling: 
Konsulent
Firma/organisation: 
Aarhus Kommune
E-mail: 
bje@aarhus.dk
Øvrige deltagere i projektet/initiativet
Navn: 
Gitte Femerling, MI
Stilling: 
IT-Koordinator, Projektleder
Firma/organisation: 
Hillerød Kommune
E-mail: 
gife@hillerod.dk
Navn: 
Birgit Bækmann Jeppesen, MI
Stilling: 
Konsulent
Firma/organisation: 
Aarhus Kommune
E-mail: 
bje@aarhus.dk
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Dokumentation skal defineres ens i arbejdspraksis - i forhold til dokumentationstid har det betydning, hvad det dækker over
2: 
Sygeplejerskers arbejdspraksis/rolle og kravene til dokumentation skal vurderes både lokalt og nationalt, inden stillingtagen til om noget skal ændres
3: 
IT-systemerne i hjemmesygeplejen skal understøtte det komplekse heterogene netværk, sundhedsarbejdets natur og sygeplejerskerne skal inddrages i beslutningsprocesserne

Dette er en præsentation af undersøgelser og resultater fra vores masterprojekt fra AAU (Master of Information Technology) 2012: "Hjemmesygeplejerskens dokumentation under lup" - et studie af dokumentationstid og definition af dokumentation. Fremtidens hjemmesygepleje er præget af større krav til kompetencer og kvalitet i pleje og behandling af borgerne p.g.a. den demografiske udvikling med flere ældre og flere kronikere samt udviklingen indenfor sundhedsområdet, som gør, at behandling kan foregå i eget hjem. Der er sket en opgaveglidning af opgaver fra region til kommune, og kommunerne er medfinansierende ved indlæggelser på regionens sygehuse. Derfor er der fokus på forebyggende arbejde for at undgå indlæggelser og genindlæggelser. Det kræver dokumentation at kunne planlægge borgerforløb og udveksle data mellem sektorer, men også at kunne dokumentere og sammenligne, hvad der udføres i kommunernes hjemmepleje af forebyggende arbejde, og skabe evidens for kvaliteten af den udførte pleje og behandling. KL har brug for data fra kommunerne i forbindelse med økonomi-forhandlinger men der findes ikke valide data. Der er således meget fokus på dokumentation og registrering i hjemmesygeplejen, og der er udført målinger af dokumentationstid via KL og af kommunerne selv. Kravene til sygeplejerskernes dokumentation øges også i takt med mulighederne i de elektroniske systemer, og rammerne bliver omdefineret flere gange, både organisatoriske rammer og referencerammer for dokumentationen. Det er ikke nødvendigvis IT-systemernes ”skyld”, men ligeså meget kommunernes organisering, egne krav, beslutninger, projekter og andre initiativer, som har fået IT-systemerne til at udvide sig. Desuden er der i en kommune mange delte meninger om, hvad der er dokumentation, og hvordan der skal dokumenteres, og hvilken referenceramme, der skal dokumenteres efter. Der er mange måder at dokumentere på i IT-systemerne, og der er ofte problemer med at finde ud af, hvor der skal dokumenteres og hvor lidt eller hvor meget, hvilket fører til dobbeltdokumentation. Der er stor fokus på dokumentation i hjemmeplejen i øjeblikket fra flere parter: Sundhedsministeriet, KL, den kommunale ledelse, lovgivningen, borgerne, medierne og embedslægeinstitutionen samt sygeplejerskerne selv. Kommunerne er pressede på økonomien og skal spare, så der skal laves flere pleje-opgaver på mindre tid, hvilket gør, at flere kommuner arbejder på at få minimeret dokumentationstiden, så der kan frigives tid til den direkte patientpleje.

Motivation:  Vi havde nogle antagelser om sygeplejefaglig dokumentation: At der ikke er en klar definition af, hvad dokumentationstiden indeholder af opgaver – og tager af tid, og at man flere steder ønsker dokumentationstiden nedsat. Derfor gennemførte vi i efteråret 2011 en elektronisk spørgeskemaundersøgelse og fik bekræftet vore antagelser. Spørgeskemaet blev udsendt til landets 98 kommunale EOJ kontaktpersoner. Svarprocenten var på 65,6%.  Vore undersøgelser viste, at sygeplejerskernes dokumentationstid omfatter både koordinering, vejledning, rådgivning, sundhedsfremme, og planlægning udover de sygeplejefaglige optegnelser.

Indlæg: Metoder til at undersøge arbejdspraksis og indsamle viden om sygeplejerskernes holdning til dokumentationspraksis samt tidsmålinger. Resultater af undersøgelserne. Præsentation af en hjemmesygeplejerskes arbejdspraksis. Hvordan kan IT-systemer understøtte denne praksis uden at give køb på alle de data, som kræves.