Den individualiserede sektorneutrale patientplan - hvordan laver man en business case for den?

PrintPrint
Oplægsholder
Navn: 
Anders Skovbo Christensen
Stilling: 
Innovationskonsulent, It arkitekt
Firma/organisation: 
Region Hovedstadens IMT
Øvrige deltagere i projektet/initiativet
Navn: 
Søren VIngtoft
Stilling: 
Innovationskonsulent, Overlæge
Firma/organisation: 
Region Hovedstadens IMT
Navn: 
Jette Kidholm
Stilling: 
Projektleder
Firma/organisation: 
Region Hovedstadens IMT
Navn: 
Merete Halkjær
Stilling: 
Sundhedsinformatisk konsulent
Firma/organisation: 
Københavns kommune
Navn: 
Peter Schultz Larsen
Stilling: 
Praksiskonsulent
Firma/organisation: 
Praktiserende Læge
Navn: 
Ole Snorgård
Stilling: 
Overlæge
Firma/organisation: 
Hvidovre Hospital
Navn: 
Klaus Phanareth
Stilling: 
Overlæge
Firma/organisation: 
Telemedicinsk Forskningsenhed, Frederiksberg Hospital
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Den nye business case skal kombinere oplevelse, kvalitet og økonomi
2: 
Den sektorneutrale individuelle plan kræver ydelsesorientering i sundhedsvæsenet
3: 
Diagnosen er en hovedudfordring for en sektorneutral BC – både tal- og effektmæssigt - i denne sammenhæng bør patienten være borger

I forbindelse med it understøttelse af det tværsektorielle forløb er der i Region Hovedstadens Kroniker 5 projekt udarbejdet en sundhedsøkonomisk analyse af genstandsfeltet for koordineringsopgaven: Hvor meget af sundhedsvæsenets forretning influeres, når man sigter på at it understøtte koordineringen af det tværsektorielle forløb med tilgang baseret på et sektorneutralt, rent klinisk forløbsprogram? Svaret svæver i luften – modellering af koordination er vanskeligt, da det er ”kit” mellem indsatser, og det er dem der måles bedst… Indgangen der vælges her er en systemisk  "whole system" tankegang, som kan indlejre koordinationsproblematikken.

Der er flere markante internationale initiativer, som arbejder i samme retning: Whole system demonstrator i England, Baskerlandets kronikerindsats, Hollændernes Blue Line initiativ, og e-Health udviklingen i Abu Dhabi.

Usikkerhederne er mange: Hvordan kan sygdomsniveauer beskrives klinisk og udledes prediktivt på befolkningsniveau? Hvor mange kronikere ”rammes”, når motivation og bedre oplevelse giver bedre opsporing? Hvor meget koster det i ekstra behandling, og får vi investeringen igen? Er opsporing overhovedet nødvendig, hvis bare man tilbyder den rette borger den rette behandling? Kan man estimere gevinsten af motivation hos kronikeren? Hvilke yderligere tiltag muliggøres af individuelle sektorneutrale forløbsplaner? Opnås alle fordelene - hvilke af gevinsterne har så med koordination at gøre?

Disse spørgsmål leder tilbage til behovet for udledning af en fleksibel matematisk grundmodel for behandling af kroniske tilstande i en population. Modellen skal være integrerende, predikterbar, og er tænkt til at kunne simuleres.

I indlægget beskrives Kronikerprojekt K5 i Region Hovedstaden og dets vision og mindset. Den internationale indsats beskrives kort. Dernæst beskrives den udledte strukturelle matematisk/kybernetiske model, dens forudsætninger og muligheder for at udlede business cases for varierende tiltag, og for at designe og vurdere forskellige løsningsscenarier indenfor samme ramme. En prediktiv, simulerbar modelformalisme er udledt, men de nuværende givne statistiske tal er vanskelige at bruge som beregningsgrundlag.