Hvordan kan strukturering af CAVE-oplysninger forbedre patientsikkerheden?

PrintPrint
Slides: 
Oplægsholder
Navn: 
Knut Bernstein
Stilling: 
Læge, informatiker
Firma/organisation: 
MEDIQ
E-mail: 
kb@mediq.dk
Øvrige deltagere i projektet/initiativet
Navn: 
Kell Greibe
Stilling: 
Læge, MI
Firma/organisation: 
National Sundheds-it
E-mail: 
KEG@sst.dk
Hovedbudskaber
Disse tre budskaber kan deltagerne forvente at få med hjem efter at have hørt indlægget.
1: 
Et forslag til, hvordan CAVE-begrebet kan afgrænses
2: 
Eksempler på, hvordan struktureret CAVE kan udnyttes regionalt, nationalt og internationalt
3: 
Et forslag til, hvordan CAVE kan standardiseres og struktureres

Beskrivelse

Oplysninger, som er specielt vigtige ud fra et patientsikkerheds­synspunkt, og som behandlere skal være særligt opmærksomme på registreres traditionelt under rubrikken ”CAVE”. Hvis en medikamentel allergi eller en anden form for alvorlig allergi overses, er det potentielt livstruende for patienten. En opdateret, entydig, valid og let tilgængelig cave-information, som klinikerne anvender og har tillid til, er afgørende for høj kvalitet og sikkerhed i patientbehandlingen.

Der er imidlertid i Danmark ikke enighed om, hvad CAVE-begrebet omfatter, og hvordan det skal bruges i EPJ. I regionerne registreres CAVE ofte i flere forskellige systemer samt på papir – med risiko for inkonsistente data. Nationale initiativer til at etablere en oversigt over patientens CAVE, har indtil nu bygget på oplysninger i fri tekst – og det er dermed ikke muligt at genbruge data, eller benytte dem til beslutningsstøtte.

Motivation

Der er igangsat initiativer på regionalt, nationalt og internationalt niveau, som søger at forbedre patientsikkerheden ved at skabe et struktureret og standardiseret datagrundlag for CAVE.

Region Hovedstaden har gennemført en analyse af, hvordan CAVE-registreringen kan konsolideres i regionen. Analysen konkluderer, at CAVE fremover kun bør registreres med høj strukturering i medicinmodulet, og ikke i som fri tekst EPJ eller i andre systemer. Til gengæld udvikles et modul, således at CAVE-oplysningerne fra medicinmodulet, kan fremvises i EPJ eller andre systemer.

National Sundheds-it har igangsat et projekt med henblik på at udvikle en national service for beslutningsstøtte til medicinering, som en overbygning på FMK (Fælles medicinkort). Dette indebærer, at der også etableres et nationalt CAVE-register. Ved en medicinordination er det planen at servicen kan benytte CAVE-registeret til at kontrollere lægemiddel-CAVE, allergi mod beslægtede lægemidler (kryds-CAVE) samt interaktion med patientens øvrige medicin.

En sådan service bygger på indberetning af CAVE fra patientens EPJ, og kræver derfor at CAVE-informationen er struktureret og standardiseret. Projektet omfatter desuden udarbejdelse af en Dansk lægemiddelterminologi, således at bl.a. alle lægemidlernes styrker, dosisform og indholdsstoffer fremgår entydigt. Og her slår ATC-koderne eller medicinpriser tabellerne (”Taksten”), som benyttes i dag, ikke til.

Internationalt arbejder man med tilsvarende problemstillinger. En international standard for, hvilke data CAVE bør indeholde – som bygger på et omfattende analysearbejde fra Sverige – er foreslået. Den internationale standard HL7 indeholder en standard for udveksling af CAVE-data. Det europæiske projekt epSOS, som arbejder med udveksling af recepter, peger også på behovet for en forbedret lægemiddelterminologi, som gør det muligt at harmonisere lægemiddel-data på europæisk niveau.

Indlægget

Indlægget viser hvordan den uhensigtsmæssige registrering af CAVE udgør en risiko for patient­sikkerheden. Et forslag til standardisering og strukturering af CAVE præsenteres. Eksempler på, hvordan en struktureret CAVE kan udnyttes på regionalt og nationalt niveau gennemgås.